Det, Trump gør, efter at han er kommet til magten i USA, er forbløffende. Han ændrer hurtigt og uigenkaldeligt strukturen i hele verdensordenen. I sin første periode antydede Trump nødvendige reformer, men fire år i embedet og yderligere fire år i radikal opposition har gjort ham til en overbevist bærer af en meget specifik ideologi. Som det fremgår af de første to uger af hans præsidentskab, har Trump til hensigt at gennemføre denne ideologi for enhver pris.

Hvad er det for en ideologi?

Først og fremmest må vi fastslå dens vigtigste og mest definerende kendetegn: Trump er en overbevist og konsekvent modstander af globalisme og liberalisme på alle niveauer, i alle sfærer og i enhver forstand.

Trump er modstander af globalisme, fordi han afviser alle overnationale institutioner (FN, WHO, EU osv.) og ligesom klassiske realister mener, at den øverste myndighed er den suveræne nationalstat, som der ikke er noget eller nogen over. Det er netop meningen med hans slogan »Make America Great Again« (MAGA). Ifølge denne idé er USA først og fremmest en stormagt, der skal agere på den globale scene som et fuldgyldigt subjekt, der kun er optaget af at nå sine egne mål og forsvare sine værdier og interesser. Trumps ideologi afviser enhver antydning af internationalisme eller retorik om »universelle menneskelige værdier«, »verdensdemokrati«, »menneskerettigheder« og lignende. Det absolutte imperativ er Amerika og dets velstand. De, der er enige i dette projekt, er venner eller allierede; de, der er imod det, er fjender. USA har ingen andre mål end sin egen velstand, og ingen myndighed har ret til at diktere amerikanerne, hvad de skal gøre, hvordan de skal handle, hvad de skal tro på, eller hvad de skal tilbede.

Globalismen er baseret på den modsatte logik: Den hævder, at USA’s rolle er at være en bastion, forsvarer og sponsor af det liberale demokrati, der tjener overnationale interesser og en ultraliberal ideologi, selv på bekostning af egne interesser eller ved at afvise sig selv. Globalisterne tænker i menneskeheden, mens Trump tænker i Amerika. Dette afspejler grundlæggende modsætninger i teorien om internationale relationer mellem realister (som Trump) og liberale (som Biden, Obama, Clinton og selv republikaneren George W. Bush).

Trumps ideologi er i grundlæggende modstrid med den geopolitiske og ideologiske retning, som har domineret USA siden 1980’erne. Denne retning, der har rødder i liberal progressivisme, fremmer ideen om, at individet løbende skal frigøres fra sociale bånd og forpligtelser og endda kappe båndene til det biologiske køn og selve den menneskelige natur (deraf temaerne cyborgs og posthumanisme). I global politik betød det en gradvis overgang fra nationalstater til en forenet verden under en global regering med parallel erosion af suverænitet (svarende til den moderne EU-model).

Trump afviste både den liberale ideologi og globalismens geopolitik – bestemt og beslutsomt. Han begyndte at omforme den globale virkelighed med enorm energi og ændrede næsten alting drastisk inden for sine første to uger i embedet.

Det er tydeligt, hvilken slags verden Trump afviste og i øjeblikket er ved at afvikle – den verden, som globalisterne har udtænkt og bygget. Dens parametre og metoder er velkendte, og det samme er det logiske resultat, som man forsøgte at opnå. Men Trump afbrød denne bane og gjorde sine handlinger stort set irreversible.

Lad os nu prøve at forstå den verden, som Trump forsøger at opbygge i stedet.

En fristende måde at beskrive den på er som en multipolær verden – en verden af civilisationer uden en enkelt dominerende ideologisk eller geopolitisk kraft. Denne vision stemmer overens med ambitionerne hos andre store civilisationer som Kina, Indien, den islamiske verden, Afrika og Latinamerika, som er gået sammen i BRICS-koalitionen. Selv om Trumps reformer objektivt set kunne føre til dette resultat, ser han ikke ud til at se tingene fra dette perspektiv. Det er usandsynligt, at han bevidst omfavner multipolaritet, selv om nogle af hans tilhængere, som Marco Rubio, åbent har anerkendt det som en ny virkelighed.

Trump ser den nye verdensorden som et endeligt brud med både Yalta-systemet og globalismens unipolære øjeblik. Det forklarer hans bestræbelser på at afvikle de internationale institutioner, der har eksisteret i de sidste 80 år, herunder FN, WHO, USAID og endda NATO. Trump forestiller sig USA som et nyt imperium og sammenligner sig selv med Augustus, som afskaffede den forfaldne republik. Hans ambitioner for Grønland, Canada, Panamakanalen og endda Mexico afspejler denne imperiale vision.

For Trump er USA en stormagt, legemliggørelsen af menneskehedens drømme, men en magt, der er fokuseret indad – den skinner på en bakke som et attraktivt ideal. Alle nationer beundrer og frygter den. Ingen tør udfordre den, og den skylder ikke nogen noget. Det er ikke en universel donor, men et globalt subjekt. USA erstatter ikke menneskeheden, men repræsenterer dens bedste og udvalgte del – det mest effektive, succesfulde, velhavende, frie og fremgangsrige samfund på planeten. Det kræver en indsats at blive en del af det.

Det er derfor, Trump foragter illegale indvandrere. USA er ikke en svingdør for dovne og ufaglærte masser, der søger velfærd, mens de foragter traditionelle værdier. At være amerikaner er et privilegium og en udmærkelse. Andre kan beundre eller forbande USA på afstand, men det er ligegyldigt. De, der udfordrer USA, vil blive mødt med militærets fulde styrke.

Trump går ikke ind for vestligt hegemoni, men direkte amerikansk nationalt hegemoni. Hans vision accepterer ikke multipolaritet – den foreslår en ny unipolær verden, der bygger på radikalt andre præmisser end de liberales og globalisternes.
I USA betyder det, at den globalistiske liberale elite skal afvikles, sandsynligvis gennem en hård udrensning. Efter at have været udsat for forfølgelse, chikane og endda mordforsøg ved Trump, at omfanget af hans reformer ikke giver plads til fejl. Han slår til først og eliminerer om nødvendigt systematisk sine hjemlige fjender – en proces, han allerede har påbegyndt og ikke vil stoppe.

Hvad angår Europa, har Trump sandsynligvis ekstremt negative følelser. Elon Musk, hans nære allierede, opfandt for nylig sloganet »Make Europe Great Again« (MEGA), som antyder, at den euroglobalistiske elite vil blive væltet, og at højrepopulister, eller euro-trumpister, vil komme til magten. Men Trump selv tror sandsynligvis ikke på et »stort Europa«, som ville konkurrere med USA. Desuden er EU en ideologisk fjende og geopolitisk konkurrent, så længe det er under kontrol af globalistiske liberale netværk, som Trump er i gang med at rykke op med rode på hjemmebane.

Trump foretrækker et fragmenteret Europa med nationalstater frem for et forenet EU. Det skaber et dilemma for eurotrumpisterne: De er imod den euroglobalistiske elite, men de er også europæiske patrioter, som ønsker et suverænt og stort Europa. For at opnå dette har de brug for mere end blind loyalitet over for Trump – de må stole på deres egen styrke eller skabe komplekse alliancer. Denne naturlige udvikling kan føre dem i retning af multipolaritet, hvor der er plads til andre suveræne magter ved siden af en amerikansk hegemon. Trumps budskab er klart: Afvis det globalistiske åg, og vær som os. Derfor overgangen fra MAGA til MEGA.

Hvad angår Rusland, anerkender Trump legitimiteten af landets modstand mod globalismen – Ruslands hovedfjende. Men der bliver ingen indrømmelser af suverænitet. Både Rusland og USA hævder deres imperier i en verden af stormagter hinsides globalismen.

Kina står over for den største udfordring under Trump. Kina har været dygtig til at navigere mellem globalisme og suverænitet og har nydt godt af begge strategier. Men Trump har til hensigt at afskære Kina fra at fortsætte ad denne vej, idet han ser landet som den primære konkurrent til det amerikanske hegemoni.

Mellemøsten udgør en anden udfordring for Trump. I modsætning til de fleste amerikanske realister (John Mearsheimer, Jeffrey Sachs) indtager Trump en pro-israelsk holdning, idet han ser Israel som en miniatureudgave af USA og Netanyahu som sit alter ego. Trumps fjender omfatter Iran, den shiitiske verden og den palæstinensiske modstand.

Indien ses derimod som en potentiel allieret på grund af landets rivalisering med Kina og dets fælles værdier med højreorienteret politik og suverænitet under Modi. Sloganet »Make India Great Again« (MIGA) passer perfekt til Trumps vision.

Latinamerika irriterer Trump på grund af problemer som illegal migration, narkokarteller og kriminalitet, som truer USA’s WASP-identitet. Men med globalisterne svækket kan Latinamerika også stræbe efter storhed på trods af Trumps modstand.

Og endelig Afrika. Trump modsætter sig beslaglæggelse af jord fra hvide landmænd i Sydafrika, men afrikanske nationer kan stadig forfølge deres vision om storhed.

I sidste ende er Trumps postliberale verdensorden objektivt set i overensstemmelse med multipolaritet. Ved at proklamere kursen mod et stort USA åbner han utilsigtet døren for andre stormagter – Rusland, Kina, Indien, Europa og endda den islamiske verden, Latinamerika og Afrika. Selv om Trump måske sigter mod et fornyet amerikansk hegemoni, fremskynder hans handlinger etableringen af en multipolær verden.

BRICS irriterer ham, men hans fremstød for kryptovaluta løsriver den globale finansverden fra dollarens dominans. Hans model er i direkte modstrid med den liberale globalisme, symboliserende begyndelsen på en æra af stormagter. Nye horisonter er ved at opstå efter det globalistiske hegemonis fald.

https://danmarksfrihedsraad.com/2025/02/23/trump-har-en-plan/