LIBERALISME 2.0

Alexander Dugin

Jeg vil gerne erklære på forhånd at jeg agter at gennemføre denne eksamination gennem min strukturelle tilgang som tager afsæt i den fjerde politiske teori. Dette betyder at jeg regner liberalisme (eller den første politiske teori) for at være summen af den historiske dispensation i selve det vestlige-moderne paradigme, som over det 20. århundredes forløb vandt storslåede kampe mod dets primære rivaler – kommunisme (den anden politiske teori) og fascisme (den tredje politiske teori), der i tiden udfordrede den liberalistiske prætention om at være mest moderne. Dette var eksplicit formuleret af marxistisk futurisme, men ligger også til grund for den fascistiske tankegang.

Midnats­imperiets fald

FREDERIK STJERNFELT

Undertegnede blev bekendt med Traditionalismen for ti år siden, da Aarhus Universitet ville tildele »Dialogprisen« til den iranske præsident Khatami. Det viste sig, at motivationen for denne tildeling lå i hans baggrund i den såkaldte Traditionalisme, men Khatami endte med ikke at acceptere prisen, der gik til en anden iransk Traditionalist. Efterfølgende trak universitetet sig i al diskretion fra prisen.

Nu hævder en ny bog, at Traditionalismen aktuelt fejrer nye triumfer på verdensscenen. Baggrunden for den amerikanske etnolog Benjamin Teitelbaums bog lyder, at tre af vor tids stærkeste populistiske regeringer – Trump i USA, Putin i Rusland og Bolsonaro i Brasilien – har involveret Traditionalistiske rådgivere i høje positioner. Henholdsvis Steve Bannon, Aleksandr Dugin og Olavo de Carvalho. Bogen er et fascinerende, men også stakåndet forsøg på at kortlægge disse mærkværdige personers baggrund, forbindelser, netværker og ideer.

 

Det fjerde politiske projekt

Peter Dybvad

Det fjerde politiske projekt (på engelsk: ’fourth political theory’) er en ideologi hvis formål er at bryde med modernismens projekt fuldstændigt, hvis primære manifestationer ses som liberalisme, kommunisme og fascime. Liberalisme er det første politiske projekt, efterfulgt af kommunisme og fascisme. Det fjerde politiske projekt skal derfor forstås som et alternativ til de moderne ideologier, hvis centrale forskel er dets antimoderne standpunkt.
Det fjerde politiske projekts antimoderne tilgang er primært baseret på Martin Heideggers kritik af det moderne subjekt (forstået som individ, klasse, race/nation etc.) til fordel for subjektet Dasein. Ved Dasein forstås den autentiske Væren som eksisterer før konceptualiseringen af mennesket som enten individ, klasse eller race etc. Heidegger mente at filosofien har døjet med en misforståelse af Væren siden Platon, og at der derfor er behov for en ny begyndelse som tager Væren seriøst.