Trump har en plan
Alexander Dugin understreger, at Trumps afvisning af liberal globalisme og stræben efter amerikansk hegemoni utilsigtet baner vejen for en multipolær verden med suveræne stormagter.
Trump og Musks konservative revolution fortsætter
Alexander Dugin ser Trumps og Musks afvikling af USAID som et kritisk slag mod globalismen og den USA-ledede liberale dominans.
Trumps revolution
I øjeblikket er alle i Rusland og resten af verden tydeligt forundrede over, hvad der sker i USA. Den kommende præsident Donald Trump og hans nære medarbejdere, især den passionerede Elon Musk, har sat gang i et næsten revolutionerende aktivitetsniveau. Selv om Trump endnu ikke er tiltrådt – det sker den 20. januar – ryster Amerika og Europa allerede. Det er en ideologisk og geopolitisk tsunami, som ingen helt ærligt havde forudset. Mange forventede, at Trump efter valget – ligesom i sin første periode – ville vende tilbage til en mere eller mindre konventionel politik, om end med sine karismatiske og spontane træk. Det kan nu siges med sikkerhed: Det er ikke tilfældet. Trump er en revolution.
LIBERALISME 2.0
Jeg vil gerne erklære på forhånd at jeg agter at gennemføre denne eksamination gennem min strukturelle tilgang som tager afsæt i den fjerde politiske teori. Dette betyder at jeg regner liberalisme (eller den første politiske teori) for at være summen af den historiske dispensation i selve det vestlige-moderne paradigme, som over det 20. århundredes forløb vandt storslåede kampe mod dets primære rivaler – kommunisme (den anden politiske teori) og fascisme (den tredje politiske teori), der i tiden udfordrede den liberalistiske prætention om at være mest moderne. Dette var eksplicit formuleret af marxistisk futurisme, men ligger også til grund for den fascistiske tankegang.
Midnatsimperiets fald
Undertegnede blev bekendt med Traditionalismen for ti år siden, da Aarhus Universitet ville tildele »Dialogprisen« til den iranske præsident Khatami. Det viste sig, at motivationen for denne tildeling lå i hans baggrund i den såkaldte Traditionalisme, men Khatami endte med ikke at acceptere prisen, der gik til en anden iransk Traditionalist. Efterfølgende trak universitetet sig i al diskretion fra prisen.
Nu hævder en ny bog, at Traditionalismen aktuelt fejrer nye triumfer på verdensscenen. Baggrunden for den amerikanske etnolog Benjamin Teitelbaums bog lyder, at tre af vor tids stærkeste populistiske regeringer – Trump i USA, Putin i Rusland og Bolsonaro i Brasilien – har involveret Traditionalistiske rådgivere i høje positioner. Henholdsvis Steve Bannon, Aleksandr Dugin og Olavo de Carvalho. Bogen er et fascinerende, men også stakåndet forsøg på at kortlægge disse mærkværdige personers baggrund, forbindelser, netværker og ideer.
Det fjerde politiske projekt
Det fjerde politiske projekt (på engelsk: ’fourth political theory’) er en ideologi hvis formål er at bryde med modernismens projekt fuldstændigt, hvis primære manifestationer ses som liberalisme, kommunisme og fascime. Liberalisme er det første politiske projekt, efterfulgt af kommunisme og fascisme. Det fjerde politiske projekt skal derfor forstås som et alternativ til de moderne ideologier, hvis centrale forskel er dets antimoderne standpunkt.
Det fjerde politiske projekts antimoderne tilgang er primært baseret på Martin Heideggers kritik af det moderne subjekt (forstået som individ, klasse, race/nation etc.) til fordel for subjektet Dasein. Ved Dasein forstås den autentiske Væren som eksisterer før konceptualiseringen af mennesket som enten individ, klasse eller race etc. Heidegger mente at filosofien har døjet med en misforståelse af Væren siden Platon, og at der derfor er behov for en ny begyndelse som tager Væren seriøst.
