Det fjerde politiske projekt (på engelsk: ’fourth political theory’) er en ideologi hvis formål er at bryde med modernismens projekt fuldstændigt, hvis primære manifestationer ses som liberalisme, kommunisme og fascime. Liberalisme er det første politiske projekt, efterfulgt af kommunisme og fascisme. Det fjerde politiske projekt skal derfor forstås som et alternativ til de moderne ideologier, hvis centrale forskel er dets antimoderne standpunkt.
Det fjerde politiske projekts antimoderne tilgang er primært baseret på Martin Heideggers kritik af det moderne subjekt (forstået som individ, klasse, race/nation etc.) til fordel for subjektet Dasein. Ved Dasein forstås den autentiske Væren som eksisterer før konceptualiseringen af mennesket som enten individ, klasse eller race etc. Heidegger mente at filosofien har døjet med en misforståelse af Væren siden Platon, og at der derfor er behov for en ny begyndelse som tager Væren seriøst. Det fjerde politiske projekt deler også denne overbevisning og har som formål at realisere Heideggers tanker i en konkret ideologi (Millerman, Beginning with Heidegger: Strauss, Rorty, Derrida, Dugin and the Philosophical Constitution of the Political, 2020).
Daseins manifestationer kan bl.a. findes i etniske, kulturelle eller religiøse grupperinger (Dugin, The Fourth Political Theory, 2012). Af den grund er det fjerde politiske projekt fokuseret på at beskytte diversitet mod imperialistiske strømninger, som forsøger at påtvinge en bestemt konceptualisering af mennesket på alle andre. Af den grund kan det fjerde politiske projekt også siges at være iboende anti-totalitært, da det til enhver tid vil beskytte lokalkultur mod absolute narrativer.
Det fjerde politiske projekt er stadig i sine spæde år, og dets strategi og principper er derfor stadig under udvikling. Med kommunismens og nazismens fald, er dets primære fjende idag liberalisme og individualisme. Hvilken retning udviklingen tager må tiden vise.