Rusland og USA tegner verdenskortet på ny

Det er bemærkelsesværdigt, at præsident Putin og præsident Trump endelig har talt sammen over telefonen. Det er et ægte gennembrud, fordi lederne af to stormagter har indledt en dialog. De spørgsmål, de diskuterede, drejede sig naturligvis om den globale orden. Det er ikke passende, at lederne af to stormagter taler om mindre ting uden først at definere nye parametre for verdensordenen.

Fra konservativ revolution til omfordeling af verden
Faktum er, at der har fundet en ægte konservativ revolution sted i Vesten. Trump og hans allierede har radikalt ændret kursen for det kollektive Vesten med 180 grader. Desuden eksisterer det kollektive Vesten som en enhed simpelthen ikke længere. I stedet er der nu USA – Great America – som er blevet stort i løbet af Trumps korte embedsperiode, og indtil videre er der stadig det liberale, globalistiske Europa. Men det er en beklagelig misforståelse; Europa skal bringes i overensstemmelse med den bredere multipolære model, som både Trump og Putin er enige om. Det samme gør Xi Jinping, den store hersker over det store Kina, og Modi, den store hersker over det store Indien. Derfor må Europa enten blive stort, eller også vil det helt ophøre med at eksistere, og vi vil glemme alt om det.

Dagens samtale mellem de to arkitekter bag den nye verdensorden har en enorm betydning. Samtidig forbliver Putins Rusland uændret, det forbliver det samme som før. Faktisk bliver det i en vis forstand en rollemodel for det nye Great America. I bund og grund bevæger vi os nu i samme retning, men amerikanerne gør det hurtigt og med deres karakteristiske brillians, mens vi går gradvist og forsigtigt frem. Derfor tror jeg, at den moderne verdens overskuelige fremtid er en alliance mellem Putins Rusland og Trumps Amerika. Men før det sker, skal det mest kritiske stridsspørgsmål løses – spørgsmålet om Ukraine.

Ukraine er vores. Punktum.
Ukraine skal tilhøre os og ingen andre. Ikke til Europa og ikke til Amerika. Samtidig er det fuldt ud tænkeligt, at Canada bliver USA’s 51. stat – det har vi ingen indvendinger imod. Eller at Grønland bliver amerikansk – vi har ingen indvendinger. Og selv hvis Vesteuropa bliver amerikansk, vil vi nok heller ikke have de store indvendinger. Som Putin engang sagde, er de europæiske eliter blot hundehvalpe, der logrer med halen for deres amerikanske herre. Lad dem bare logre – det er i sidste ende ligegyldigt for os. Men Ukraine, Hviderusland, Baltikum og en del af Østeuropa hører definitivt til os på det nye kort over den globale omfordeling. Det er der ingen tvivl om.

Hvad angår Mellemøsten, er Rusland på vej til at etablere en unionsstat med Iran. I den forbindelse er vi faktisk i modstrid med USA. Og hvad så? Det er ikke noget særligt. Ja, unionsstaten Rusland-Iran vil modsætte sig den amerikansk-israelske alliance. Men i sidste ende vil vi uundgåeligt finde fælles formler for en våbenhvile og zoner med gensidig indflydelse i denne konfrontation.

Ukraine bør dog ikke spille nogen som helst rolle i denne ligning. Ukraine er vores – en del af Rusland, punktum. Hviderusland er vores allierede, punktum. Iran er vores unionsstat, punktum. Derfra vil vi opbygge en mere nuanceret balance i relationerne. Og hvis Europa ophører med at eksistere som et subjekt, så er det deres egen skyld – de er selv ude om det. Jeg gentager: Enten bliver Europa stort, eller også ophører det simpelthen med at eksistere.

(Oversat fra engelsk, originalt er artiklen på russisk)

Alexander Dugins bøger kan købes her.
***

Kilde https://danmarksfrihedsraad.com/2025/03/16/rusland-og-usa-tegner-verdens...